Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
10.04.25:
GRÅDIGHED
Danske mønter fra de tidligere møntserier er stadig gyldige. De burde kunne omveksles til gangbare kontanter i ens eget pengeinstitut. Desværre lader det til, at det står bankerne frit for at kræve utilbørlige gebyrer herfor. En kunde har i dag vist mig en sms fra Spar Nord, heraf fremgik det, at det ikke kunne betale sig. Spar Nord skulle nemlig have 1.200,- kr. i timen for at optælle hendes mønter. Kan det være statens trick, for at tilegne sig, en milliard ekstra i form af manglende indløsning af danskernes gamle mønter? Staten må jo tillade denne uhørte grådighed, eller er bankerne ikke omfattet af anstændighed?
Smukt ur med brugsspor. Udført med motiv af Androkles der tager brodden ud af løvens pote.
Androkles, en slave, der flygtede fra en tidligere romersk konsul, som administrerede en del af Afrika. Androkles søger under flugten ly i en grotte, som viser sig at være en syg løves hule. Han fjerner en stor torn fra dyrets pote og forbinder såret. Løven bliver således rask og opfører sig som en tam hund – den logrer med halen og bringer vildt hjem, som den deler med slaven. Efter flere år får slaven til sidst trang til at vende tilbage til civilisationen, hvor han bliver kastet i fængsel som flygtet slave og dømt til at blive ædt af vilde dyr i Circus Maximus i Rom. En unavngiven kejser er til stede, da det mest imponerende af disse dyr viser sig at være den samme løve, som igen viser sin venlighed mod slaven. Kejseren benåder slaven på stedet i anerkendelse af dette bevis på venskabets magt, og han får overladt løven som ejendom; det beskrives, at de ses gående sammen i byens gader.
Uret er ikke i bedste stand - der mangler således en viser og værket er ikke i fineste stand.
Højde 83 cm - fodstykke 60 x 27,5 cm.
SOLGT:
Solgt via købnu
60.000 DKK
Melding fra sælger: Dette objekt er ikke på auktion - men kan købes direkte - her og nu. "Køb nu" prisen er alt inklusive - der er ingen tillæg af nogen art, udover eventuel forsendelse.
NB! Der tages forbehold for mellemsalg.