Disse spilletokens blev brugt i Siam - oprindeligt til et spil der hedder Fantan i de kinesisk drevne casinoer. Efterhånden blev de udbredt og anerkendt som småpenge i nærområderne omkring disse lyssky spillesteder og bordeller. De blev forbudt af Siams kong Rama V i 1875 men blev anvendt langt op i 1900 tallet. Der findes i tusindvis af design og udførelser.