Møntsættene indeholder samtlige mønter i Danmarks møntserie præget i særlig høj kvalitet.
1995: I 1995 markeres 1000-året for Danmarks første mønt, idet Svend Tveskæg i 995 lod slå mønt, der på forsiden angav både kongens og landets navn. I dette sæt er 20 kr. den såkaldte *1000 års mønt*.
1996: Indeholder bl.a. 20 kr. erindringsmønt for Prins Joachims bryllup med Prinsesse Alexandra. Denne mønt er præget og udsendt i 1995, men er altså medtaget i møntsættet for 1996.
1997: Indeholder bl.a. 20 kr. erindringsmønt for HM Dronningens 25 års regeringsjubilæum.
1998 og 1999 indeholder de almindelige mønter udsendt de pågældende år.