FAQFAQ = Frequently asked questions = Ofte stillede spørgsmål
Herunder vil man finde svar på spørgsmål som vi ofte får stillet...
Hvor kommer varerne fra?
Fra dig - din nabo - hvemsomhelst kan indlevere effekter til salg via auktion! Så har du noget liggende du ikke bruger mere eller simpelthen ønsker at gøre i penge, så prøv os!
Vi tager landets laveste salær - 10 % - mindre end halvdelen af hvad visse auktionshuse beregner sig!
Hvorledes forholder det sig hvis man på Ebuy.dk køber en effekt, der viser sig at være stjålet?
Set i lyset af en verserende sag hvor Ebuy.dk har formidlet salget af effekter, der beviseligt stammer fra tyverier er det nødvendigt at slå følgende fast:
Preben Randløv indestår persoligt for at man får sine penge igen, såfremt man hos Ebuy.dk har købt en effekt der måtte være stjålet.
Intet auktionshus kan gardere sig 100% mod at man får indleveret effekter, der senere viser sig at være tyvekoster.
Ebuy.dk sætter hvert år mere end 5000 effekter på auktion og firmaerne bag Ebuy.dk har en om sætning på totalt mere end 25 mio. kr. - hidrørende hovedsageligt fra køb og salg fra og til private kunder.
Kan man byde selvom man ikke er tilmeldt som kunde?
Ja, vi har kunder der ikke er begejstrede for at byde selv. De føler sig ikke trygge nok til at give sig i kast med det. Men vi kan derfor byde for dig, det kræver blot en mail eller en telefonopringning - senest et par dage før auktionen finder sted. Så byder vi for dig som kontantkunde eller med dit eget bydernavn.
Kan man slippe for at betale den dyre forsendelse?
Det kan man godt. Dansk lovgivning siger at det er afsenderen der er ansvarlig for at varen kommer frem. Derfor sender vi alt med pakkepost og forsikrer sepparat hos et forsikringsselskab, der desværre tager minimum kr. 50,- pr. forsendelse. Postvæsnet erstatter ikke mønter, guld og sølv. Uvæsnet tilbyder dog ikke lavere priser for forsendelser de ikke erstatter, på trods af at pakker erstattes med op til 4.800,- kr. ifølge deres egne bestemmelser. Hvis du selv vil overtage risikoen for bortkomne breve eller pakker, sender vi gerne til dig på billigste måde. Du skal bare meddele os at du selv tager risikoen, så sender vi dine varer på billigste måde. Du kan beregne 25,- kr for et almindeligt brev og 85,- for en almindelig pakke. Hvis du indbetaler varens pris og kun 25,- i porto ved vi at du ønsker varen sendt med almindeligt brev.
Hvordan byder man?
Først og fremmest skal man jo oprettes som byder - man går ind på "Log på" og trykker på "Ny bruger?" og så udfylder man skemaet og angiver selv det ønskede brugernavn. Såfremt man ikke angiver et brugernavn vælger systemet et nummer til dig - f.eks. "eb4793" men ellers kan man jo bruge hvad som helst man måtte ønske sig - blot der ikke er en anden der har brugt det allerede. Når man så har fået et brugernavn og valgt sit eget password er man logget på. Fremover skal man bruge disse ting for at logge på og byde. Vi kan anbefale at man øver sig lidt på at byde på ting af f.eks. guld som lige er sat på - vær forvisset om at man ikke kommer til at hænge på en guldmønt til 1 kr - og ejheller til 10 kr - for den sags skyld 50 eller 100 kr. Her kan man altså øve sig i at byde uden at man hænger på noget. På den måde lærer man lidt om hvordan systemet fungerer.
Kan man ændre sit brugernavn?
Man kan IKKE ændre sit brugernavn - når man først en gang har valgt et brugernavn som jo ikke må forveksles med ens personlige navn, er der desværre ingen vej udenom. Hvis du vil ændre det, er du nød til at tilmelde dig på ny og vælge et helt nyt brugernavn. Det er for at gøre auktionen rimelig gennemsigtig så man ikke kan vælge nyt navn hver anden dag og dermed dølge sin identitet alt for nemt. Husk at du samtidig mister din oversigt over dine tidligere bud og køb - så det har sin pris at skifte identitet.
Kan man betale med pay-pal?
Vi kører et lavomkostnings auktionshus med lave salærer og derfor vil vi IKKE betale procenter til det ene og det andet. Pay-pal er besværligt og tager tid, udover at de tager sig godt betalt for deres service. Hvis man absolut vil benytte pay-pal kan vi godt medvirke hertil, men det koster i så fald 5% af beløbet i gebyr - og beløbet skal være større end 1.000,- DKK.
Kan man afhente sine varer i København?
Hvis man betaler sin regning uden at betale porto og meddeler os at man ønsker levering i København - leverer vi varen gratis til vor forretning Mads Laier, Rådhusstræde 4, 1466 København K. Herefter kan varen afhentes der - men det gælder dog ikke meget tunge eller voluminøse genstande. Da vi ikke tager noget for denne service sker transporten på købers risiko og vi bringer varen derover ved først givne lejlighed - hvilket nemt kan betyde at der går 14 dage fra betaling til du kan hente varen. Telefonnummeret til forretningen derovre er 33 13 83 00. Åbningstider?
Vi er fast i lokalerne mandag til fredag 10-17.30 - men arbejder ofte på underlige tidspunkter - så ring bare hvis du kun kan være her uden for åbningstiden - vi er fleksible.
Kan jeg trække et bud tilbage?
Hvis du fejlagtigt har budt på en vare som du ikke vil købe, kan vi annullere dit bud. Men samtidig bliver du BLOKERET fra at byde igen på samme vare - du kan altså ikke trække et bud tilbage og så sidenhen byde på varen igen.
Hvordan returnerer jeg noget jeg har fortrudt?
Bare send varen retur til os med adresseringen: PR, Skt. Clemens Torv 15, 8000 Århus C. Husk at forsikre din forsendelse hvis den indeholder guld eller sølv - send den som værdibrev eller pakke. | |||||||||||||||||