ebuy.dk
 NÆSTE AUKTION: 5. maj 2024 KL. 19-21

Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
 

26.01.24:

DET STORE POSTRØVERI

Post Nord, har med tilladelse af ubegavede politikere, gjort frimærker for mere end 100 millioner kroner ugyldige. Mærkerne kan nu, og kun til 2025, anvendes til udlandsforsendelser. Herefter er forudbetalte beløb, for postale ydelser værdiløse.  Giv PostNord igen på dette svineri: Send en forsendelse til en fiktiv udenlandsk adresse. Som afsender skriver du den som virkelig skal have forsendelsen. Så havner brevet med stor sandsynlighed hos ham – TAK FOR SIDST

 

 

  

 

FAQ

FAQ = Frequently asked questions = Ofte stillede spørgsmål
 
Herunder vil man finde svar på spørgsmål som vi ofte får stillet...
 
Hvad sker der når jeg har budt eller købt noget?
 
 
Byder du hos os og får du hammerslag eller køber du en "køb nu" genstand, vil du i løbet af et par dage få en mail med et køberafregningsbilag. Bilaget har et nummer (dette nummer er meget vigtigt) som vi bruger når vi skal kommunikere med dig. Så venligst mail det med når du skriver til os eller have det ved hånden når du ringer til os.
 
 
Hvor kommer varerne fra?
 
Fra dig - din nabo - hvemsomhelst kan indlevere effekter til salg via auktion eller vi kan sælge for en fast forudaftalt pris! Så har du noget liggende du ikke bruger mere eller simpelthen ønsker at gøre i penge, så prøv os!
Vi tager landets laveste salær - 10 % - mindre end halvdelen af hvad visse auktionshuse beregner sig!
 
 
Kan man byde selvom man ikke er tilmeldt som kunde?
 
Ja, vi har kunder der ikke er begejstrede for at byde selv. De føler sig ikke trygge nok til at give sig i kast med det. Men vi kan derfor byde for dig, det kræver blot en mail eller en telefonopringning - senest et par dage før auktionen finder sted. Så byder vi for dig som kontantkunde eller med dit eget bydernavn.
 
Kan man slippe for at betale den dyre forsendelse?
 
Det kan man godt. Dansk lovgivning siger at det er afsenderen der er ansvarlig for at varen kommer frem. Derfor sender vi alt med pakkepost og forsikrer sepparat hos et forsikringsselskab, der desværre tager minimum kr. 50,- pr. forsendelse. Postvæsnet erstatter ikke mønter, guld og sølv. Uvæsnet tilbyder dog ikke lavere priser for forsendelser de ikke erstatter, på trods af at pakker erstattes med op til 4.800,- kr. ifølge deres egne bestemmelser. Hvis du selv vil overtage risikoen for bortkomne breve eller pakker, sender vi gerne til dig på billigste måde. Du skal bare meddele os at du selv tager risikoen, så sender vi dine varer på billigste måde. Du kan beregne 35,- kr for et almindeligt brev og 125,- for en almindelig pakke. Hvis du indbetaler varens pris og kun 35,- i porto ved vi at du ønsker varen sendt med almindeligt brev.
 
Hvad gør jeg med forsendelser der ikke kan foretages af postvæsenet?
 
Der findes vognmænd og fragtmænd der arbejder med vore konkurrenter. Desværre er en af de gode, på bedste ulovlige vis, blevet trynet til ikke at måtte samarbejde med andre netauktionsfirmaer - men vi oplyser beredvilligt et par gode telefonnumre, såfremt du har købt noget der ikke egner sig til postforsendelse.
 
Hvordan byder man?
 
Først og fremmest skal man jo oprettes som byder - man går ind på "Log på" og trykker på "Ny bruger?" og så udfylder man skemaet og angiver selv det ønskede brugernavn. Såfremt man ikke angiver et brugernavn vælger systemet et nummer til dig - f.eks. "eb4793" men ellers kan man jo bruge hvad som helst man måtte ønske sig - blot der ikke er en anden der har brugt det allerede. Når man så har fået et brugernavn og valgt sit eget password er man logget på. Fremover skal man bruge disse ting for at logge på og byde. Vi kan anbefale at man øver sig lidt på at byde på ting af f.eks. guld som lige er sat på - vær forvisset om at man ikke kommer til at hænge på en guldmønt til 1 kr - og ejheller til 10 kr - for den sags skyld 50 eller 100 kr. Her kan man altså øve sig i at byde uden at man hænger på noget. På den måde lærer man lidt om hvordan systemet fungerer.
 
Kan man ændre sit brugernavn?
 
Man kan IKKE ændre sit brugernavn - når man først een gang har valgt et brugernavn, som jo ikke må forveksles med ens personlige navn, er der desværre ingen vej udenom. Det står enhver frit at vælge et helt tilfældigt nummer som brugernavn og dermed dølge sin identitet, hvis det er det man ønsker. Hvis du absolut vil ændre det, er du nød til at tilmelde dig på ny og vælge et helt nyt brugernavn. Det har sin pris at skifte identitet, man mister samtidig sin oversigt over tidligere bud og køb - så det har sin pris at skifte identitet.
 
 
Kan man betale med pay-pal?
 
Vi kører et lavomkostnings auktionshus med lave salærer og derfor vil vi IKKE betale procenter til det ene og det andet. Pay-pal er besværligt og tager tid, udover at de tager sig godt betalt for deres service. Hvis man absolut vil benytte pay-pal kan vi godt medvirke hertil, men det koster i så fald 5% af beløbet i gebyr - og beløbet skal være større end 1.000,- DKK. 
 
Kan man afhente sine varer i København?
 
På forsøgsbasis har vi genåbnet for denne mulighed igen...
 
For et beskedent beløb på 14,66 kr. leverer vi de allerfleste varer til vor forretning Mads Laier, Rådhusstræde 4, 1466 København K. Herefter kan varen afhentes der - men det gælder dog ikke meget tunge eller voluminøse genstande. Hvis man betaler sin regning og betaler eksakt 14,66 kr i porto ved vi at man ønsker man ønsker levering i København. Vi har været nødsaget til at tage en mindre betaling for denne service, idet denne ordning er blevet så populær at vi har været nød til af og til at samsende flere leveringer med posten eller betale et bud for at medtage disse leverancer. Den lave pris for levering til Mads Laier betyder at vi  vi bringer varen derover ved først givne lejlighed - hvilket nemt kan betyde at der går 14-21 dage fra betaling til du kan hente varen. Telefonnummeret til forretningen derovre er 33 13 83 00. 
 
Åbningstider?
 
Vi er fast i lokalerne mandag til fredag 10-17.00 - men arbejder ofte på underlige tidspunkter - så ring bare hvis du kun kan være her uden for åbningstiden - vi er fleksible. 
 
Kan jeg trække et bud tilbage?
 
Hvis du fejlagtigt har budt på en vare som du ikke vil købe, kan vi annullere dit bud. Men samtidig bliver du BLOKERET fra at byde igen på samme vare - du kan altså ikke trække et bud tilbage og så sidenhen byde på varen igen.
 
Hvordan returnerer jeg noget jeg har fortrudt?
 
Bare send varen retur til os med adresseringen: PR, M.P. Bruunsgade 5, 8000 Århus C. Husk at forsikre din forsendelse hvis den indeholder guld eller sølv - send den som værdibrev eller pakke.
 
Kan jeg få forskud når jeg sælger varer hos ebuy.dk?
 
Indleverer du gode ting til auktion som formodes at kunne indbringe adskillige tusinde kroner er vi villige til at betale et forskud som vi nødvendigvis må forrente. 
 
Hvornår får man betaling for det man har solgt?
 

Solgte effekter afregnes tidligst 1 måned efter salgsdagen. Kunderne har jo 14 dage til at betale og derefter har de faktisk 14 dages retturret fra modtagelsesdagen. Desværre er der en del der ikke evner at betale til tiden og vi udbetaler ikke for effekter der ikke er afregnet til os. Sælgere er pligtige til at tilbagetage effekter som vi har afregnet og efterfølgende må konstatere at de aldrig bliver betalt af køber. I enkeltstående tilfælde kan vi udbetale få dage efter auktionen, især når det gælder varer som f.eks. guld og sølv, hvor der ikke gives fortrydlesesret.

 
Bankgebyrer, hvordan med dem?
 
Det viser sig at banker opkræver gebyr efter uensartede regler. Nogle banker overfører penge fra f.eks. Norge og Sverige helt uden gebyr - men så oplever vi sommetider at vor bank tager gebyr istedet. Under alle omstændigheder vil vi have det beløb vi opkræver - hverken mere eller mindre. Beløb der forsvinder undervejs er betalerens problem - ikk vores. 
 
Hvordan får jeg hurtigst det købte?
Hvis man ved indbetalingen i banken blot noterer "ebuy xxxxx" - hvor xxxx er nummeret på afregningsbilaget er det hurtigt og nemt for os at finde dine varer og sende dem. 
 
 
Hvor er min vare?
 
Postvæsnet er uhyggelig langsomt sommetider - især volder forsendelser til Norge store problemer, her har man for vane at lægge varen fra til toldbehandling i op til 10 dage før man giver modtageren besked - hvis da overhovedet.
 
 
Hvorfor svarer ebuy.dk ikke på min mail?
 
Vi får rigtig mange mails hver dag. Vi prøver at besvare dem alle så godt vi kan - men alligevel er der mange mails vi desværre ikke når at besvare. Vi prøver at holde salæret som Danmarks laveste og det betyder desværre at vi sylter eller helt undlader at besvare en hel del mails. Det kan desværre ikke være anderledes når man vil køre et lavpris auktionshus.
 
Er der kasse og certifikat med til uret?
 
Vi skriver ved varen, såfremt den medfølges af certifikat og f.eks. kasse eller andet tilbehør. Da man idag kan købe falske certifikater som kan narre enhver, noterer vi med undren at der er mange småhandlende der har certifikater og bokse til alle deres ure. I virkelighedens verden er 25% af alle certifikater bortkommet når uret er 5-6 år gammelt. Er uret 10 år eller mere er det kun 50% der er i behold og når vi snakker 15-20 år er der kun meget få % der har tilbehøret tilbage. Vi er bekendt med at Rolex forhandlere bilder deres kunder ind at urene ikke har nogen værdi, såfremt certifikatet ikke følger med. Et udmærket trick til at få købere til at købe nyt fremfor brugt. Forestil dig at bilhandleren bildte dig ind at din 8 år gamle bil var værdiløs, fordi du ikke havde den originale slutseddel, som jo var dit garantibevis og egentlig ikke andet. Ville det ikke få dig til at vælge en anden leverandør??
 
 
Hvor kommer de helt nye ure fra?
 
I de fleste lande SKAL Rolexforhandleren sælge et vist antal ure for at bevare sin forhandling (det er dog ikke sådan i Danmark). Derfor er der mange forhandlere der sælger ure til lidt over indkøbspris til "venner af huset" som så sælger dem videre med en fortjeneste. Da avancen på Rolex ure er ret pæn - ca. 30-40% er der plads til den slags småhandlere - af samme årsag er der utroligt mange ny og ubrugte ure på markedet.  
 
Hvorledes forholder det sig hvis man på Ebuy.dk køber en effekt, der viser sig at være stjålet?
 
Set i lyset af en tidligere sag hvor Ebuy.dk har formidlet effekter, der beviseligt stammer fra tyveri er det nødvendigt at slå følgende fast:
Man får naturligvis sine penge igen, såfremt man hos Ebuy.dk har købt en effekt der senere måtte vise sig at være stjålet.
Intet auktionshus kan gardere sig 100% mod at man får indleveret effekter, der senere viser sig at være tyvekoster.
Ebuy.dk sætter hvert år mere end 5000 effekter på auktion og firmaerne bag Ebuy.dk har en om sætning på totalt mere end 30 mio. kr. - hidrørende hovedsageligt fra køb og salg fra og til private kunder.