Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
26.11.25:
PENGE TILBAGE FRA TDC?
Idag blev jeg kontaktet af en flink mand fra TDC. Han gjorde mig opmærksom på, at kobberet til mit fastnetnummer, ville blive nedlagt snart. Der skulle laves et mobilabonnement med mit gamle firmanummer, som jeg købte i 1973. Såvidt jeg husker, betalte jeg 1.200,- for oprettelsen af telefonnummeret dengang. Jeg forespurgte, hvorvidt man havde til sinds, at tilbagebetale den dengang enorme sum. Umiddelbart fik jeg at vide at det kunne jeg ikke regne med. Mit mangeårige, næsten livslange motto: Livet er for kort TDC - You see! - blev endnu engang bekræftet.
Thule stationen blev oprettet ved Kap York den 19. august 1910 og ejet af den danske polarforsker dr. phil. Knud Rasmussen. Handelsstationen, der altså var privatejet, havde sit eget skib "Søkongen" og kunne ligesom Grønlands Styrelse kræve betaling for diverse forsendelser. Forsendelser til og fra Thule-distriktet blev betjent gennem Kap York stationens eget kontor i København (Rømersgade 3) og Langt de fleste forsendelser foregik med skibet, men det var muligt, gennem Grønlands Styrelse, at nå frem, via Upernavik, til Thule pr. hundeslæde.En ansøgning om tilladelse til at fremstille frimærker blev fremsendt og resultatet blev en tilladelse fra de danske myndigheder, der i brev fra Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsen, dateret den 3. juli 1935, gav udtryk for, at der intet var at indvende imod udgivelsen af Thulemærkerne. Mærkerne kunne kun bruges til forsendelser fra Thule til København med den private dampskibsrute, der besejlede Thule én gang om året. Til videre befordring fra København måtte foretages yderlig frankering med danske frimærker.