Indlevering-vurdering-vejledning, ring på 86121295- Vores baggrund bliver din fordel!
26.11.25:
PENGE TILBAGE FRA TDC?
Idag blev jeg kontaktet af en flink mand fra TDC. Han gjorde mig opmærksom på, at kobberet til mit fastnetnummer, ville blive nedlagt snart. Der skulle laves et mobilabonnement med mit gamle firmanummer, som jeg købte i 1973. Såvidt jeg husker, betalte jeg 1.200,- for oprettelsen af telefonnummeret dengang. Jeg forespurgte, hvorvidt man havde til sinds, at tilbagebetale den dengang enorme sum. Umiddelbart fik jeg at vide at det kunne jeg ikke regne med. Mit mangeårige, næsten livslange motto: Livet er for kort TDC - You see! - blev endnu engang bekræftet.
Bavaria spisestel, KPM overstemplet for *Kjøbenhavns Porcelains Maleri* af hvid porcelæn med bred guldkant. Fade og tallerkener med buet, svejfet kant, terriner med svungne hanke og ben samt saucierer med svunget hank. Lot består af 17 flade middagstallerkener, 12 dybe middagstallerkener, 1 ovalt fad, L. 45,5 cm., 2 ovale fade L. 38,5 cm., 2 ligesidede fade 29 x 29 cm., 1 stor terrin, L. 37 cm., 2 terriner L. 32 cm. 2 saucierer L. 25 cm.
Bortset fra det store fad, som har et 2 cm. langt afslag på undersiden, er der ingen afslag eller revner konstateret. Stellet fremstår velholdt.
Kjøbenhavns Porcellains Maleri (KPM) var en dansk porcelænsmaleri virksomhed, grundlagt 1883. KPM blev i 1924 opkøbt af det århusianske grossistfirma Holst & Knudsen, der stod bag Porcelænsfabrikken Danmark i Kongens Lyngby.
Holst & Knudsen havde siden 1904 forsynet landets isenkræmmere med glas og porcelæn fra nogle af de store fabrikker i Centraleuropa, men efterhånden importerede firmaet porcelænsvarerne udekorerede og lod dem male hertillands, blandt andet hos KPM. Fabrikken lukkede i 1969.
BEMÆRK: Stellet ses helst afhentet af køber i Aarhus - ellers sendt med fragtmand på købers regning